Er det ikke kun reklamer i postkassen, du gerne vil være fri for? Mange af os bliver bombarderet med reklamer, når vi læser nyheder online, scroller på Facebook eller bare surfer rundt. Men faktisk kan du blive fri for det på bare 1 minut.
Den er god nok. Du behøver ikke investere mere tid en 1 minut og den tid, det tager at læse dette indlæg. For det er meget nemmere og hurtigere at blive fri for reklamer online, end det er i postkassen.
Bliv fri for reklamer med en tilføjelse til din browser
Et lille tilføjelsesprogram er alt, hvad du har brug for, når du gerne vil være fri for reklamer på computeren. Det tager ikke meget længere tid end et minut at installere. Efter det vil reklamer være fortid.
Og hvad skal det så sige?
Jo, det vil sige, at reklamer i din webmail, i dine søgninger på Google eller bannerreklamerne i toppen af hjemmesider vil forsvinde. Du kan downloade og installere det, uanset om du har Mac eller PC, eller om du er bruger af Firefox, Chrome eller Internet Explorer for den sags skyld.
Vi tager udgangspunkt i Chrome, da det er den browser, de fleste i Danmark benytter.
Sådan fjerner du reklamer i Chrome
Om det er reklamer fra dametøj udsalg eller sko, du gerne vil være fri for, er det AdBlock-appen du skal have fat i. Klik dig ind under fanen ”Apps” og søg efter AdBlock. Dette er den mest populære, men der er også flere andre, du kan vælge at benytte dig af.
Klik herefter på ”føj til Chrome” og installer den. Herefter vil reklamerne være væk.
Gør det samme på din telefon
Det er ikke kun på din computer, at du kan blive fri for reklamer. Det kan du også på din telefon. Fremgangsmåden er nogenlunde den samme. Det er dog lidt sværere alt efter hvilken telefon og browser, du bruger. Google Play har ikke AdBlocks, ligesom det også er svært at finde frem til, hvis du bruger Safari.
Har du Android og Chrome, kan du dog gå til adblockplus.org og installere det den vej igennem. Når du genstarter telefonen, skulle du gerne være helt fri for reklamer.
Du kan altid foretage en søgning for at få den nøjagtige fremgangsmåde alt efter mobil og browser, eller anvende en gratis VPN. Det er tiden værd!